Opdateret 20. maj 2023
Velkommen til Skovhuskrogen
Hvis du netop har modtaget dette brev, er det sikkert fordi du er vores nye nabo her i Skovhuskrogen. Det er vi glade for, og det er vi sikre på, at du også bliver. Vores håb er, at du – når du har læst velkomstbrevet – har fået svar på dine mest påtrængende spørgsmål, og du ved, hvor du kan henvende dig for at få svar på resten.
Det første sted at søge information er på Skovhuskrogens hjemmeside. Her findes bl.a. vedtægter og generalforsamlingsreferater: https://skovhuskrogen.dk/
Danhaus har bygget Skovhuskrog-husene. Til hvert hus er der udarbejdet en mappe af Danhaus, hvor der står oplysninger om blandt andet anvendte håndværkere, materialer og installationer. Denne skulle gerne ligge i huset. Ellers kontakt sælger.
Kommunikation i foreningen og mellem beboerne:
- Kommunikation fra grundejerforeningen til grundejere sker via e-mail. Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du sende en mail til formand@skovhuskrogen.dk og meddele mail-adresse og meget gerne mobiltelefonnummer. Herved bliver du/I tilmeldt foreningens nyhedsbrev.
- Foreningen har en hjemmeside, hvor div. oplysninger findes: https://skovhuskrogen.dk/ Herunder seneste nyhedsbreve fra foreningen.
- Bestyrelsen kan også sende direkte beskeder via sms-mailinglister.
- Der er tre Facebook-grupper tilknyttet Skovhuskrogen:
- Skovhuskrogen
https://www.facebook.com/groups/165250616876288.
Bruges til generel og relevant information.
- Skovhuskrogen Fællesspisning
https://www.facebook.com/groups/1400675056880854.
Nyttig information og kommunikation blandt deltagerne i fællesspisning.
- Køb, Salg, Genbrug i Skovhuskrogen
https://www.facebook.com/groups/650417931704564.
Bruges til køb, salg og bortgivning af stor og småt.
Kontaktpersoner: Et godt sted at henvende sig, hvis man har spørgsmål, er grundejerforeningens bestyrelsesmedlemmer, som altid gerne vil være behjælpelige: https://skovhuskrogen.dk/bestyrelsen/
Kontingent til grundejerforeningen betales kvartalsvis og er på. 2.000 kr./kvartal. Se kontonummer og betalingsfrister her: https://skovhuskrogen.dk/husinfo/kontingent/ Vi anbefaler, at man opretter en fast overførsel, så man undgår rykkergebyrer.
Generalforsamling afholdes i foråret. Bestyrelsesmedlemmer vælges, regnskab og budgetter gennemgås. Desuden tages der stilling til indkomne forslag. Har du forslag der skal drøftes eller andre informationspunkter, orienter da gerne bestyrelsen i løbet af januar – marts måned.
Lokalplanen er vedtaget af Furesø Kommune og kan ses her https://skovhuskrogen.dk/wp-content/uploads/2024/04/Lokalplan-nr.-107.pdf til oplysning om grundlæggende regler for vores område.
Fælleshuset
- Fælleshuset er til brug for Skovhuskrogens beboere.
- Man kan leje fælleshuset til sine arrangementer her: https://skovhuskrogen.dk/booking/
- Man kan ikke leje fælleshuset på vegne af andre – eller til andre.
- Nøgle til fælleshuset bestilles hos bestyrelsen, hvis den ikke er overdraget fra sælger. Ny nøgle koster DKK 200.
- Booking kan ske max. 3 år i forvejen. Hvis huset ikke er booket, er der fri adgang, og det kan bruges af alle.
- Efter brug skal huset rengøres til ’klar-til-brug’ stand.
- Huset rengøres hver anden uge. Dette er at betragte som ekstra rengøring og friholder ikke for rengøring af ’klar-til-brug’.
- Skulle inventar gå i stykker ved brug af fælleshuset, eller er der mangler, kontakt da bestyrelsen.
- Skuret ved fælleshuset er til opbevaring af foreningens fælles ting f.eks. grill og diverse inventar til fælleshuset.
- Air B&B-gæster og andre ’kort-tids-lejere’ må ikke få ikke adgang til fitnessrum og fælleshus.
- Læs mere om brug og booking her: https://skovhuskrogen.dk/booking/
Fitnessrum kan bruges af Skovhuskrogens beboere.
- Unge/børn under 15 skal være under opsyn af voksne i rummet.
- Brugerne står selv for rengøring, oprydning og afspritning af benyttet udstyr.
Støjgener fra fælleshus er forsøgt minimeret ved at installere et stop-lydsystem, der efter advarsel afbryder strømmen ved for høj musik efter kl. 22 (når døre og vinduer er åbne). Hold øje med blik fra loftlampe, som giver varsel. Ved brug af fitnessrum med høj musik skal døre og vinduer være lukket.
Parkering: Parkeringspladserne er for beboerne. Ingen af pladserne er dedikeret et bestemt husnummer. Der er således fri parkering.
Parkering for gæster til fælleshuset kan desværre ikke ske på foreningens parkeringspladser, eftersom der i så fald ikke er plads til beboernes parkering. Der er gode parkeringsmuligheder ved børnehaven ved siden af området.
El-biler kan oplades ved vores ladestandere. Der er diffentierer pris for medlemmer af El-bil lauget og andre (gæster og udefrakommende). Se mere på el-bil siden.
Fællesarealer er vi fælles om at passe på. To gange om året (ca. april og august) er der arbejdsdage, og der er god tradition for at hvert hus stiller med en person. Opgaverne, som løses på arbejdsdagen, er opgaver, som vi alternativt skal betale et firma/håndværkere for at udføre. Derfor er det vigtigt, at alle giver en hånd med og gør det til en hyggelig dag – med nabosnak, kaffe, kage og afsluttende fællesspisning.
Træ-beskæring og græsslåning på fællesarealer klares af gartnerfirma og afholdes af grundejerforeningen og er inkluderet i kontingentet.
Snerydning: Vi har en aftale med et firma, der kommer og rydder sne og salter på fællesarealer.
Fejning af parkeringsplads: To gange om året får vi fejet parkeringspladsen. Meddelelse om tidspunkt sker i Facebook-gruppen med henblik på, at man flytter sin bil ud af området, mens fejning pågår.
Varmepumpeanlæg: En gang om året gennemføres eftersyn på varmeanlægget af professionel servicetekniker. Eftersynet er inkluderet i det faste kontingent til grundejerforeningen. Eftersynet inkluderer ikke udgifter til vedligeholdelse eller reservedele. Anlægget er (lidt) kompliceret at styre – mange skriver gerne i Facebook-gruppen for hjælp, hvis det ikke fungerer. Ellers spørg din nabo. Se i øvrigt: https://skovhuskrogen.dk/husinfo/varmepumpe-tips-og-tricks/
Solfangeranlæg vaskes én gang om året. Udgifter hertil dækkes af foreningen (indbetalt kontingent).
Udgifter som afholdes på vegne af foreningen, skal godkendes af to bestyrelsesmedlemmer. Udgiftsbilag skal udfyldes og afleveres til kassereren. Skabelon til udgiftsbilag findes her: https://skovhuskrogen.dk/udgiftsbilag/
Farvekoder (til maling) findes her: https://skovhuskrogen.dk/husinfo/farvekoder/
Nabohjælp: Vi er (heldigvis) ikke plaget af tyveri eller hærværk, for vi holder øje med hinanden og vores huse. Overvej evt. at tilmelde jer nabohjælp: https://nabohjaelp.botrygt.dk/om
Trafik: Børn leger på hele området, og vi gør meget for at gøre området trygt. Vær særlig opmærksom på at køre forsigtigt i bil og vær ekstra opmærksom, når du bakker ud fra parkeringspladsen.
Fællesspisning: Der er tradition for fælles madlaving og spisning én gang om ugen fra august til december og februar til juni. Sæsonens tilmelding og annonceringer sker via vores Facebook-gruppe. Konceptet er beskrevet her: https://docs.google.com/document/d/1a_FCreIbAVhJ4tKcXsEtasN02iTUCVI2DbdhwhLUzZA/edit?usp=sharing
Nytårskur: En af de første weekender i året fejrer de voksne beboere i foreningen nytåret med en fest i fælleshuset.
Juletræsfest og fastelavn arrangeres og er primært for de små beboere, men alle er meget velkomne.
Slik eller ballade: Ved fastelavn og halloween kommer en del børn fra Skovhuskrogen og de nærliggende områder. En tommelfingerregel er, at ønsker man at dele ud, har man lys tændt i forhaven. Der plejer at være hektisk aktivitet fra kl. 17-19.